fredag den 9. december 2011

Hvordan har jeg det?

I den her uge har jeg stillet mig selv det spørgsmål mange gange.

Jeg har haft en travl uge, jeg har været igang med at snakke med folk om deres problemer. Jeg har været med til Uthando planlægning som kommer til at ligge på torsdag, med temaet jul og det bliver rigtig godt.
En ting som jeg har været rigtig glad for her på det sidste er at tage i fitness som har styrket mig både fysisk, men også mentalt. Det er faktisk rigtigt hyggeligt når man tager afsted nogle stykker sammen. Da jeg kom hjem fra fitness om aftenen var der lovsangsaften, det er noget som gang på gang styrker mit humør og min tro på gud. Jeg gik til forbøn og jeg fik svar på nogle af de ting som jeg kæmpede med.
En anden ting som også har været rigtig god, var da vi i torsdags tog hen i svømmehallen efter at have hørt om det kristne gymnasium som ligger i Ringkøbing. Vi var op mod 20 personer som sammen tog i svømmehal, det var mega hyggeligt.
I dag har været stille og roligt og jeg ser frem til at være sammen med familien til min lillebror Benjamins fødselsdag.
Jeg har faktisk haft en god uge når jeg ser tilbage, jeg tror bare jeg har været for travl og for træt til selv at se det  imens jeg stod i det.

Mathias Flinta